Lejre Kommune: Fortidens Garden City Movement kan hjælpe fremtiden i en grønnere retning

Forestil dig en verden, hvor alt er forbundet i lokale netværk. Hvor maden, du spiser, gror i dit eget opland. Hvor børn uanset postnummer kan få fingrene i jorden og forståelse for deres lokale økosystem. Hvor naturen kommer først og definerer, hvor der er boliger og veje. Hvor affald er undtagelsen snarere end reglen, fordi ressourcer cirkulerer og indgår i processerne igen og igen.

Det er den drøm, Tina Unger arbejder ud fra som programleder i Lejre Kommune. Det er også grundtanken bag en over 100 år gammel bevægelse for byplanlægning. Læs her Tinas bud på, hvordan fortidens Garden City Movement kan hjælpe fremtiden i en grønnere retning.

Tekst af Tina unger, programleder Erhverv, klima og bæredygtighed, Lejre Kommune

Møllen i den lille landsby Vintre Møller har været i gang siden 1413, hvor den har sikret mel, tekstiler og øl til lokalområdet. I dag står møllen stille, men der er stadig liv i de gamle bygninger. I dag producerer Vintre Møller Destilleri spiritus, der er verdenskendt for sin høje kvalitet – og produceret efter cirkulære principper.

Vandet hentes fra deres egen brønd, det økologiske korn dyrkes på egne marker og urterne plukkes i den omkringliggende natur. Der laves gin med slåen fra den nærliggende gård Birthesminde, som får bærkvaset retur som foder til deres grise. Og der laves rom med skallerne fra kakaobønner, som de får fra områdets prisvindende chokoladeproducent Friis-Holm Chokolade, der til gengæld bruger rommen i sine fyldte chokolader.

På markerne omkring chokoladefabrikken græsser Østagergårds kalve som en naturlig del af landskabets cyklus og sikrer en frugtbar jord, hvor det lokale bryggeri Herslev Bryghus dyrker byg til deres øl. Efter hvert bryg køres det gennemkogte korn i kæmpe kar tilbage på markerne, hvor kalvene har fået smag for den sødlige masse.

Det er en sluttet cirkel af lokale produkter, landbrug, virksomheder, arbejdspladser og mennesker, der ikke alene sameksisterer, men også støtter og løfter hinanden. Det er målet for flere og flere af os, der arbejder med fødevarer og bæredygtighed i Lejre Kommune – og faktisk findes plantegningerne til den virkelighed allerede i historiebøgerne. Allerede efter industrialiseringen blomstrede en drøm om at skabe et godt og socialt retfærdigt liv med det bedste fra landet og byen på én gang. Den såkaldte Garden City Movement mødte rigeligt med bump på vejen tilbage i 1800-tallet, men kan i dag give afgørende inspiration til en ny bevægelse inden for bæredygtig byplanlægning.

Byen og landet hører sammen
Byen og landet har altid hørt sammen. Fra de første landsbyer opstod i Mellemøsten for mere end 10.000 år siden, har de været uløseligt forbundet med deres opland. Det var det, der gav mad på bordet. Det at spise lokalt var ikke et valg, det var et livsvilkår.

En grøn tanke i byen: Garden City Movement

Bevægelse opstået i Storbritannien med en drøm om at skabe rammerne for et godt og socialt retfærdigt liv med det bedste fra landet og byen på én gang.
Tanken var at indrette byområder på naturens præmisser med ⅙ by med boulevarder, boligområder, parker, fabrikker, forretninger og togstation omringet af ⅚ multifunktionelt landbrugs- og naturområde.
Her skulle der dyrkes stor-skala produktion af korn, men også specialiseret små-skala produktion af grønsager, bær og frugt. Og så skulle næringsstoffer cirkulere fra land til by og tilbage igen.
Klynger af disse mindre garden cities skulle desuden fungere som satellitter for en større central by forbundet med jernbaner og veje, som også skulle indgå det cirkulære system.
Selv om bevægelsen ikke fik ordentligt fat tilbage i 1800- og 1900-tallet, har tanken siden inspireret byer og byplanlæggere verden over til at tænke drømmen ind i en moderne kontekst.

De seneste århundreder er alt fra tog, skibe, maskiner og fabrikker til specialiseret arbejdsdeling og politiske reformer buldret frem og har skabt et globalt fødevaresystem, der gør det nemt at brødføde sig i byerne – helt uden kontakt og tilknytning til det øvrige lokalområde. Vi har set en folkevandring fra land mod by, og byerne vokser og gror. Det er muligt alene af den grund, at vi i dag nemt kan få mad til byerne, i overflod og fra hele verden, med et klik fra en mus eller en tur i det nærmeste supermarked.

Men udviklingen er kommet med en pris.

Det, der gror lige uden for byerne, er stadigt sjældnere forbundet med dem, der bor i byerne, og vokser typisk ikke i harmoni med klimaet, vandmiljøet, jordens frugtbarhed og de tilgængelige ressourcer på planeten. Landet og naturen er stadig en forudsætning for byen, men det er blevet uforståeligt og usynligt for de fleste i dagligdagen. Vi har mistet forbindelsen til vores nære natur og opland, og alt det liv og fællesskab, der engang fandt sted der.

Livet er blevet et enten-eller-liv. By. Eller land.

Landbrug med værdi for lokalsamfundet

I Lejre Kommune er det ikke kun ressourcestrømme af kød, grøntsager, øl og andre varer, der forbinder landsbyer, borgere, skoler, jordbrug og landmænd.

På gården Hegnsholt forpagter man 20 hektar kommunal jord, hvor det ikke kun er gårdens egne får og grise, der græsser. Offentlige stier snoer sig ud gennem markerne, lokale borgere har etableret nyttehaver i området, og for nylig er der opstillet shelters ned mod Lavringe Å.

En renovering af Hegnsholts gamle staldbygninger skal også åbne op for samarbejder med lokale virksomheder og restauranter, et projekt, som 100 långivere til sammen har investeret 1,5 mio. kr. til gennem den lokale crowdlending-platform, Makari, der finansierer klima- og miljøfokuserede projekter.

Hos Godis Grønt i den anden ende af byen kan folk købe grøntsager efter såkaldte market garden-principper, hvor man – helt uden mellemled – køber en andel af årets høst på forhånd. Det giver større sikkerhed til producenten og overskud til at producere bedre råvarer og stadig passe på jord og biodiversitet.

Godis Grønt forpagter jorden af Henrik Byrial fra Vibevadgaard. På resten af sit land dyrker Henrik aronia, ribs og solbær, som plukkes af både lokale og restauranter fra København, der kommer på besøg i det bakkede landskab. Langs skovbrynet hjælper Henrik lokale skolebørn med at dyrke skolehaver, hvor de får hænderne i mulden og masser af grøn læring gennem deres undervisningsforløb i 4. og 5. klasse.

Marker, jordbrug og mad er en naturlig del af lokalmiljøet i Lejre. Det tror vi på sikrer mere natur, større fødevarekendskab blandt borgerne, bedre mad på tallerkenerne og mere motivation fra områdets producenter til at gøre sig umage og lave mad med respekt for jord og natur.

Fra naturlængsel til grøn bevægelse

Industrialiseringen og det moderne storbyliv fik i den sidste halvdel af 1800-tallet mange til at længes efter naturen – et fænomen, der går igen i både litteratur, kunst og byplanlægning fra den tid.

En af foregangsmændene for at tænke naturen tilbage i byerne var den britiske byplanlægger Ebenezer Howard, som drømte om at skabe rammerne for et godt og socialt retfærdigt samfund med det bedste fra landet og byen på én gang. Med en høj grad af selvforsyning og afgrøder - og næringsstoffer, der cirkulerede lokalt fra land til by og tilbage igen. Drømmen blev kortlagt i hans bog “Garden Cities of To-morrow”, som lagde fundamentet for hele den såkaldte Garden City Movement. En bevægelse, som siden har inspireret byer og byplanlæggere verden over i jagten på at finde den rette balance og forbindelse mellem land og by.

Garden City tanken var ikke uden huller og kan næppe bruges som en endelig helhedsplan i dag, men grundtanken har stadig meget at lære os. Lokal, gennemsigtig fødevareproduktion er et beviseligt plus på klimakontoen, og stadig mere peger på, at kontakt til naturen gavner vores mentale helbred.

Drømmen om et byliv med tætte koblinger til naturen og et lokalt, kredsløb med mennesker og natur i bæredygtigt, økologisk og socialt samspil, giver mening. Ikke som rekreative ”parkområder” eller ”legepladser” klistret på byen – men som ægte, frodig natur med lokale råvarer, dyr, biodiversitet og grønne mødesteder tænkt ind lige i byens baghave.

Et opdelt Danmark i tre zoner

Planloven inddeler Danmark i tre zoner: Byzoner, sommerhusområder og landzoner.
Målet med zoneinddelingen er at skabe en klar grænse mellem by og det åbne land.
Områder i landzonen skal holdes fri for anden bebyggelse, end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
I landzonen kræver det tilladelse at opføre nyt byggeri eller ændre i anvendelsen af eksisterende bygninger og arealer.
Zoneinddelingen skal bl.a. forhindre spredt, uplanlagt bebyggelse i åbne landzoner og sikre, at byudvikling først og fremmest sker der, hvor man har tiltænkt det i kommunal- og lokalplanlægning.

En afgørende symbiose med storbyen

Lejre og de omkringliggende kommuner kan på mange måder ses som Storkøbenhavns baghave. I hvert fald geografisk, men også når man ser på ressourcestrømmene. For mens jordbrugene i Lejre Kommune forbinder sig til lokale borgere, skoleelever og virksomheder, så forbinder de sig også til storbyen, som for mange er det, der for alvor giver smør på brødet.

På Stensbølgård sælger man grønt til kunder i København via FællesGro, en medlemsbaseret fødevareordning, der fungerer efter de samme Market Garden-principper som hos fx Godis Grønt, her blot med levering til kundernes egen bydel i hovedstaden. Her er fødevareproduktion et gennemsigtigt, fælles anliggende mellem Kirsten og Morten på gården og deres købere i byen.

Storbyen er også den største aftager for mange andre af kommunens producenter, og uden forbindelser til barer, restauranter, special- og delikatesseforretninger ville et liv på landet se anderledes ud. Ikke kun for de mange producenter, men også for grisene på en gård som Hegnsholt, der bl.a. lever godt af restprodukter fra spisesteder og fødevareproducenter.

Gårdens varebil kører flere gange om ugen til København fyldt med æg og returnerer med varerummet fyldt med brød og grøntsagsrester. Foder som giver dyrene noget at tygge i, orange blommer i æggene og større smagskompleksitet i kødet.

Garden City i nyt lys: Hvordan gør vi utopi til virkelighed?

I Danmark har vi med Planloven inddelt landet i tre zoner – byzoner, sommerhusområder og landzoner – med et mål om at skabe en klar grænse mellem vores byer og det åbne land. Det har haft sine fordele, men det kan også stå i vejen for initiativer, der forbinder landbrug og natur med befolkningen i byerne.

I landområder er det fx svært at få lov at bygge nyt eller ændre anvendelsen af eksisterende bygninger og arealer, hvis ikke initiativerne har med landbrugsdriften at gøre. Det gælder både store, åbne landområder langt fra landsbyer og fællesskaber, men også i et bynært landområde som Lejre Kommune med stærke lokalsamfund. Her er det vores ansvar at skabe gode rammer for at forbinde land og by – ikke adskille dem.

En revision af Planloven har givet eksisterende fødevarevirksomheder i landzoner bedre mulighed for at udvide deres aktiviteter og bygge nyt, hvis produktionen har fokus på lokale råvarer og er åben for besøg. Det er et skridt i den rigtige retning, og den retning skal vi fortsætte i.

Lejre Kommune har i mange år stillet særlige krav til forpagtere af kommunal jord, som fx skal drives økologisk. Det største kommunale areal omkring Hegnsholt, er på mange måder en moderne version af Garden City-tanken med landsbynær fødevareproduktion, stier ud i landskabet og økologiske nyttehaver for borgerne. Området omkring Herslev arbejder i samme retning. Men skal vi gøre det til normen snarere end undtagelsen, er det nødt til at være nemmere og mere attraktivt at skabe den slags områder.

Drømmen om en grøn zone, der forbinder by og land

Selvom afgrænsning har fordele, kan det også stå i vejen for initiativer, der kan forbinde landbrug og natur med befolkningen i byerne.
Det problem kunne afhjælpes af en ny grøn zone, der forbinder by og landområder.
Her kunne man gøre det lettere og mere attraktivt at skabe lokale projekter og aktiviteter for befolkningen, der skaber indsigt og interesse i lokal fødevareproduktion og natur.
En ny inddeling ville give flere muligheder og incitamenter for stat og kommuner til at lade offentlige arealer indgå aktivt i den grønne zone, f.eks. ved udvikling af nye kollektive finansieringsformer.

Måske det er på tide at gentænke vores zoneinddeling? At skabe en ny, multifunktionel grøn zone omkring vores landsbyer og småbyer, som kan skubbe til den positive udvikling, og gøre det nemmere for flere kommuner at tænke forbindelsen mellem land og by ind i deres planlægning. En grøn zone, der tilskynder et liv med større biodiversitet, lokal fødevareproduktion, recirkulation, lokale attraktive arbejdspladser, stier, haver, fællesskaber og mødesteder. Alt sammen som en del af en nødvendig bæredygtig omstilling.

En moderne Garden City-utopi, som måske slet ikke er så utopisk igen, hvis blot vi støtter op om den.