Coop Crowdfunding:
Vi skal investere i hinanden
Hvem laver egentlig den mad, vi smider i indkøbskurven? Og hvordan laver de den? De spørgsmål blev mange danskere klogere på, da de gennem corona-krisen omfavnede landets små, nødlidende producenter og i stigende grad støttede lokalt, når de handlede.
En bevægelse, vi skal skubbe yderligere på vej, hvis vi vil skabe et mere gennemsigtigt og bæredygtigt madsystem, mener Coop Crowdfundings Josefina Estrada. På deres platform har flere danskere de seneste år engageret sig i lokale virksomheder ved at investere i deres produkter og projekter gennem såkaldte crowdfunding-kampagner.
Af Josefina Estrada, kommunikationsansvarlig Coop Crowdfunding. Topvideo af Karl Einar Jørgensen
I Danmark bliver der hvert år produceret 586 millioner liter øl. Det genererer svimlende 120 millioner kilo mask, som oftest bare kasseres. Det er et kæmpe ressourcespild, da masken kan forvandles til mel, der tilmed indeholder 20% protein og 50% fiber. Samtidig udleder maskmelet 36% mindre C02 end hvedemel.
Agrain var en lille og ukendt startup, da de i 2018 besluttede at lave en crowdfunding-kampagne. De havde ikke produkter på markedet endnu og crowdfundede til en pakkemaskine, der ville gøre det muligt for dem at komme bredt ud med deres proteinrige og bæredygtige maskmel. Crowdfundingen skulle vise sig at være en god beslutning.
Agrain rejste 79.000 kroner fra 219 backers, og herfra gik det slag i slag. Irma havde fulgt med i crowdfundingen og besluttede at give maskmelet hyldeplads. Et år senere i maj 2021 lancerede Coops BrødCooperativet et nyt signaturbrød med maskmel, som blev rullet ud i hele landet.
”Crowdfundingen har været fuldstændig skelsættende. Vi fik folkelig opbakning og blev synlige over for industrien, detailhandlen og andre relevante partnere. Hvis vi ikke havde lavet crowdfundingen, var vi ikke kommet i Irma, og så havde BrødCooperativet ikke fået øje på os. Det er helt sikkert,” fortalte Aviaja Riemann-Andersen fra Agrain efter kampagnens afslutning.
Agrain er en af rigtig mange virksomheder – fra små til store og alt derimellem – der har fundet opbakning til deres produkter og initiativer på Coops crowdfunding-platform. En platform placeret i hjertet – foreningsdelen – af Danmarks 10. største virksomhed, hvor virksomheder kan præsentere nye idéer for forbrugere og invitere alle interesserede til at investere i dem.
Hos Coop Crowdfunding er vi stolte af, hvor mange engagerede danskere, platformen har tiltrukket. Men vi er endnu gladere for det generelle billede, virksomhedernes crowdfunding-successer tegner: Nemlig et billede af en tid, hvor vi som forbrugere bliver stadig mere motiverede til at støtte og købe ind hos vores lokale producenter og aktivt engagere os i, hvor vores mad kommer fra. Det er en vigtig tendens, som vi er nødt til at omfavne og puste endnu mere liv i, hvis vi vil lykkes med at skabe et mere gennemsigtigt og bæredygtigt fødevaresystem.
Foto: Agrain
“At flere og flere vil støtte deres lokale producenter er ikke en corona-dille – det er en reel forbrugerudvikling, der er kommet for at blive. Og det er en bevægelse, vi skal stå klar til at understøtte og give folk nem mulighed for at udleve.”
Josefina Estrada, kommunikationsansvarlig Coop Crowdfunding
Foto: Coop Crowdfunding
Medbestemmelse for en 50’er
Og Crowdfunding er en nem måde for både virksomheder og forbrugere at finde og understøtte hinanden. Som forbruger – eller ’backer’, som det kaldes i fagsprog – kan man typisk være med for helt ned til 50-100 kroner, og tusindvis af danskere går hver måned ind og bakker op om noget, de tror på: et nyt osteri på Fyn, en mere bæredygtig vaniljeproduktion eller etableringen af et vertikalt landbrug. Og de får noget igen svarende til det beløb, de har smidt ind – fx ost, vanilje eller mikrogrønt.
At flere og flere vil støtte deres lokale producenter er ikke en corona-dille – det er en reel forbrugerudvikling, der er kommet for at blive. Og det er en bevægelse, vi skal stå klar til at understøtte og give folk nem mulighed for at udleve.
Vi vil gøre det nemmere og mere indbydende for forbrugere at engagere sig lokalt – ikke kun i grønnere produkter af høj kvalitet, men også i de dygtige og hårdtarbejdende mennesker, der står bag. Det er med til at give bedre produkter, men det er også med til at give forbrugere et nyt indblik i, og en større værdsættelse af, madens vej fra jord til bord.
Josefina Estrada, foto: Coop Crowdfunding
Hvordan fungerer et crowdfunding-projekt?
For at oprette et crowdfunding-projekt kræves det kun, at man har en idé og et CVR-nummer, og som forbruger – eller ’backer’ – kan man være med for bare 50-100 kroner.
Som backer hjælper man enten gennem såkaldt ’reward’-crowdfunding, hvor virksomheder for-sælger nye produkter til en, eller gennem ’låne’-crowdfunding, hvor virksomheder låner penge af forbrugeren mod en forrentning af lånet.
Præcis som i banken, men med den vigtige bonus at man i processen styrker forholdet mellem dem, der laver vores mad, og dem, der i den sidste ende skal spise den.
For store og små
Det giver kort sagt folk mulighed for at tage kritisk stilling til det, de spiser, og måden det produceres på. Og i den sidste ende kan det forhåbentlig også overbevise endnu flere danskere om, at det er værd at betale mere for vores mad, end vi har været vant til, hvis det til gengæld er lavet med respekt for vores klode og for det gode håndværk.
Crowdfunding demokratiserer markedet og er med til at give forbrugeren en stemme, og nogle gange kan det virkelig flytte noget. For virksomheder giver crowdfunding omvendt både kapital, proof of concept og mulighed for med folkets opbakning at nå langt ud med sit produkt.
Til sidst har crowdfunding-platformen også stor værdi for Coop. Den er nemlig en unik kanal ud til – og en måde at arbejde med – den underskov af små producenter, som kan skubbe på og inspirere til mere innovation. Det giver en stor organisation som Coop en direkte adgang til nye trends og hjælper koncernen med at udvikle sig i en ny, mere bæredygtig retning og holde sig relevant for forbrugeren.
Lån penge af kunderne
I starten af året skulle Thise udrulle en ny foderstrategi for udfasning af importeret soja. I stedet for at gå i banken, lånte de pengene til initiativet af 147 långivere. Selvom renten kun var på 1,9%, og der var sat et max på 10.000 kroner, som hver långiver kunne investere, stod folk i kø for at være med, og 35 minutter efter at lånet var offentliggjort på crowdfunding-platformen, havde Thise pengene.
Udover at Thise fik pengene lynhurtigt – for ikke at tale om en masse positiv eksponering i pressen – var crowdfundingen også en måde at teste opbakningen fra forbrugerne til den nye strategi.
”Det er vigtigt for os at involvere forbrugerne, og crowdfunding-lånet bekræfter os i, at der i den grad er opbakning til den nye og bæredygtige foderstrategi,” forklarede administrerende direktør i Thise, Poul Pedersen, i forbindelse med lånekampagnen
”Processen med udfasning af soja er så småt løbet i gang, og vores mål er, at vi senest i 2023 helt satser på at droppe soja som fodermiddel. Og det ligger os meget på sinde, da importeret soja i dag faktisk svarer til en tredjedel af dansk landbrugs totale klimabelastning.”
Foto: Lejre Kommune
Flere lån til folket
Selv om folk står i kø for at investere i grønne projekter, har låne-crowdfunding endnu ikke udlevet sit fulde potentiale. I hele 2020 var der fire lån på crowdfunding-platformen mod 329 reward-projekter. I 2021 er der indtil videre lanceret tre lån.
De seneste par år har virksomheder som Fejø Frugt, Thise Mejeri, Herslev Bryghus og Vilsund Blue benyttet sig af låne-crowdfunding med stor succes, men flere virksomheder skal opdage, at det er muligt og giver mening at låne penge af forbrugerne frem for at gå en tur i banken. Det er nødvendigt for, at initiativet virkelig batter.
Reward-projekterne understøtter de mange startups og de innovative kræfter i Danmark. Det er vigtigt. Men med låne-crowdfunding kan man påvirke nogle af de helt store spillere på markedet og rykke endnu mere. Det skyldes helt lavpraktisk, at der er tale om større beløb, når virksomheder låner penge, og med større beløb kan man udrette mere.
Virksomheder som Thise Mejeri og Fejø Frugt, der har varer på hylderne i supermarkeder over hele landet og er bredt kendt i befolkningen, kan lettere end de små, ukendte startups, sætte en dagsorden og bane vejen for en mere ansvarlig og grøn produktion af fødevarer.
Fremtiden er grøn
Coop Crowdfunding kan i dag matche bankernes renter, så det er hverken dyrere eller mere besværligt at låne penge af sine kunder frem for af banken.
Samtidig er vi i en situation, hvor danskerne har flere og flere penge liggende – gemt væk på bankkonti eller syet ind i sofaryggen – som med fordel kunne investeres i danske virksomheder med muskler til at ændre status quo. Og danskerne vil gerne. Efterspørgsel fra forbrugerne på grønne lån er langt større end udbuddet. Så hvad skal der til?
Det er faktisk enkelt. Vi skal blive bedre til at fortælle virksomhederne at muligheden foreligger. Der er simpelthen ikke nok, der ved det. De seneste par år har vi i Coop Crowdfunding brugt energi på at få reward-crowdfunding til at fungere, og det gør det.
Nu er det de grønne låns tur. Vi skal nå hen et sted, hvor man som virksomhed naturligt indtænker crowdfunding som mulighed, når man skal bruge penge til grønne tiltag. For vi skal investere i det grønne, og vi skal investere i hinanden. Det er fremtiden.