Den danske fødevaresektor halter efter i den grønne omstilling. 

Det er en enorm udfordring at skulle omstille et stort og komplekst system bestående af både mennesker, dyr, international priskonkurrence og flere typer drivhusgasser. Og med regeringens mål om at reducere den samlede danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030, er timeglasset vendt - og sandet er ved at løbe ud. Både erhverv, politikere og forskere har i år udtrykt stor bekymring for, om vi overhovedet kan nå målet.

Der findes ingen nemme løsninger, og det, der afgør, om vi kommer i mål, er ikke, om vi finder frem til én rigtig strategi at investere milliarder i. Tværtimod handler det om, at vi laver mange små ændringer i produktion og forbrug, og at vi kommer i gang nu. 

Rejsen mod en grøn omstilling og en mere bæredygtig fødevareproduktion består af mange små skridt, hvoraf de fleste - men ikke alle - vil vise sig at være i den rigtige retning. I 2020 satte Coop Crowdfunding og Danmarks grønne tænketank CONCITO et initiativ i gang, der skulle hjælpe fødevareproducenter med at tage deres første grønne skridt. 

Coop Klimafunding går i sin enkelthed ud på, at forbrugere hjælper med at finansiere fødevareproducenternes klimatiltag gennem en crowdfunding, hvor forbrugeren enten forkøber varer eller yder et lån til virksomheden. Det er et initiativ, der bryder med den måde, detailhandlen normalt forsøger at påvirke leverandører på, nemlig ved at stille krav. For mens krav ofte er den rigtige måde at skubbe til store virksomheder, kan det være svært for de små og mellemstore at løfte den ekstra arbejdsbyrde, nye krav medfører. 

Derfor er målet med Coop Klimafunding ikke at stille krav, men i stedet at hjælpe fødevareproducenterne med at finansiere deres grønne omstilling med afsæt i, hvad der fungerer for netop dem.

Forbrugerne investerer i fødevarevirksomheder

Coop Klimafunding-initiativet kom desværre (og som alt andet) til at stå i skyggen af Covid-19 pandemien. Til gengæld accelererede og forstærkede krisen også nogle af de positive tendenser, der allerede blomstrede blandt fødevareproducenterne og deres kunder: innovationskraften, brugen af webhandel som ny, praktisk platform, og forbrugernes stigende efterspørgsel på varer fra små, danske producenter. 

Klimadagsordenen kom dog til at rykke fra forsædet til bagsædet, som en naturlig konsekvens af den økonomiske krisesituation, mange virksomheder pludselig befandt sig i. Målet med Coop Klimafunding var at lave et forløb, som ikke kun klædte virksomhederne på til at sammensætte et crowdfunding-projekt og engagere forbrugere, men også til generelt at producere mere klimavenlige varer og/eller at klimaoptimere deres produktion.

I alt endte mere end 40 virksomheder med at deltage, og vores erfaring var, at de producenter, der allerede var i gang med at klimaoptimere deres virksomhed, var de første til at tage positivt imod Coop Klimafunding. Sidst i oktober lancerede 16 virksomheder deres klimatiltag på Coop Crowdfundings hjemmeside, og forbrugerne er godt i gang med at investere i dem.

Planen er, at Coop Klimafunding skal gentages hvert år fremover. Målet for det første år har været at starte en bevægelse, hvor producenter, der kan og vil klimaoptimere nu, skal inspirere andre producenter til fremover også at tage skridt i en grønnere retning. Det er lykkedes takket være stærke partnerskaber med andre dygtige aktører, der har fokus på udvikling af den danske fødevaresektor med klima som en del af dagsordenen. Irma har sat fokus flere af de innovative producenter, Food and Bio Cluster Denmark har tilbudt virksomheder i deres netværk sparring og rådgivning, og Økologisk Landsforening har rådgivet økologiske producenter om klimaløsninger.

Vi påvirker vores klima gennem det, vi spiser

Hele baggrunden for Coop Klimafunding var et ønske om at tage ansvar for klimakrisen og være med til at finde de nødvendige løsninger. 20 procent af Danmarks CO2-udledning stammer fra de fødevarer, vi producerer - der er med andre ord en direkte sammenhæng mellem den mad, vi spiser, og de globale klimaudfordringer, vi står over for. Derfor betyder det meget, hvad vi putter i munden, og hvordan det er lavet. 

I dag kommer mere end 90 procent af Coops klimaaftryk fra produktion af de varer, som sælges i butikkerne, og målsætningen i Coops Klimaplan er at nedbringe klimabelastningen fra fødevaresalget med 1.000.000 tons i 2030. Derfor er det afgørende at skubbe til den grønne omstilling blandt fødevareproducenter, så CO2-udledningen fra produktionen nedbringes. 

Med Coop Klimafunding ønsker Coop også at imødekomme forbrugernes stigende bekymringen for klimaet. I Coops egne undersøgelser fra 2019 svarer tre ud af fem adspurgte, at de er bekymrede for, om klimaforandringerne vil påvirke deres familie, mens næsten hver tredje mener, at de som forbrugere slet ikke eller kun i mindre grad kan gøre en væsentlig positiv forskel for klimaet. For forbrugere er Coop Klimafunding en reel handlemulighed for at støtte de producenter, der vil klimaoptimere her og nu. Det er ikke et diffust klimamål i 2030, men konkret grøn omstilling i dag.

Crowdfunding giver forbruger og producent et fælles mål

Crowdfunding har nogle meget agile muligheder for at skabe vækst og omsætning og for at bringe innovation og nye produkter ind på markedet. Ideen til Coop Klimafunding er derfor bygget op omkring crowdfunding som redskab til at inddrage forbrugerne i udviklingen af konkrete klimatiltag. 

Ved direkte at støtte fødevareproducenter med pengepungen, kan forbrugerne være med til at finansiere producenternes grønne omstilling og få medbestemmelse på, hvad vi skal spise i fremtiden, og hvordan det skal produceres. Den inddragelse og nærhed tror jeg er vigtig, når vi alle skal finde motivationen til at gøre noget - eller værre endnu: lade være med at gøre noget, vi allerede gør - for at løse klimakrisen. 

I en hverdag fyldt med praktik som madpakker og glemte gymnastiktasker, kan idealerne om kødfri, lokalproduceret aftensmad hurtigt dø ud. Danskerne ønsker at være bedre mod klimaet, men det skal være nemt at efterleve.

Et vigtigt led i klimaløsningen er derfor, at detailhandlen “tapper” ind i forbrugernes motivation, og gør det så enkelt som muligt at købe klimavenligt ind. Vi skal hjælpe forbrugerne til at omsætte idealerne til realitet; klimahandling frem for dårlig samvittighed.

Crowdfunding indeholder netop det værktøj, som kan skabe en ny forbindelse og tænkemåde blandt producenter og virksomheder. I stedet for den lineære model ’fra producent til forbruger’ skabes en cirkulær model, hvor forbrugere og producenter bliver kædet sammen via crowdfundingen, så produktudvikling og feedback fra forbrugerne kan ske i realtid. Med crowdfunding får producenterne testet deres idéer af på forbrugerne og kan undersøge, om der er et marked for deres produkt eller tiltag. På den måde får virksomheder med en grøn agenda mulighed for at invitere forbrugere med på hele rejsen mod at skabe mere klimavenlige fødevarer. 

Det er klimahandling her og nu.